Nålene bliver på grenene
Et træ med rod kan plantes ud efter jul, hvis det står køligt inde og vandes hver dag, mens et træ i potte kan holde flere sæsoner på terrassen. Nordmannsgran holder nålene længst, og blågran giver haven farve om vinteren.
Priserne hentes dagligt direkte fra webshoppenes egne varelister
Der er ingen grantræer i oversigten lige nu. Kig forbi igen om et par dage.
Skrevet af redaktionen · opdateret løbende
Et grantræ er et stedsegrønt nåletræ i slægten Picea, som beholder nålene hele året og vokser kegleformet omkring én gennemgående stamme. Grantræer bruges i haven som solitær, som læhegn og som juletræ, og i daglig tale dækker ordet også ædelgraner som nordmannsgran. Samme ord bruges om tømmeret: massivt grantræ er det lyse, bløde nåletræ, som plantekasser, pottebænke og planteborde bygges af.
Begge betydninger hører hjemme her. Først gennemgår vi de arter og varianter, du kan plante ud i haven eller sætte i potte, og bagefter det byggede grantræ til haven — plantekasser med espalier, planteborde og pottebænke i de mål og farver, butikkerne fører. Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet, og du kan sortere det med et enkelt klik, før du læser videre her.
Grantræer optræder i danske haver i seks hovedtyper: rødgran, hvidgran, sitkagran, serbisk gran, blågran og nordmannsgran. Fem af dem hører til slægten Picea, mens nordmannsgran botanisk er en ædelgran i slægten Abies. Dertil kommer douglasgran, der kaldes gran i folkemunde, men står i sin egen slægt.
Forskellen mellem arterne handler om tre ting: den højde træet ender på, vækstformen og nålene. Et træ, der bliver femogtyve meter højt, kræver en anden plads i haven end en dværgform på halvanden meter, og nålenes farve afgør, om træet forsvinder ind i hækken eller står som blikfang.
| Art | Latinsk navn | Højde i haven | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Rødgran | Picea abies | 15-25 meter | Korte mørkegrønne nåle, hængende kogler |
| Hvidgran | Picea glauca | 1-15 meter | Dværgformen bliver 2-3 meter, tæt kegle |
| Sitkagran | Picea sitchensis | 20-30 meter | Stikkende blågrønne nåle, tåler salt |
| Serbisk gran | Picea omorika | 12-18 meter | Smal søjle, kun 2-4 meter bred |
| Blågran | Picea pungens | 8-15 meter | Blågrå stive nåle, åben vækstform |
| Nordmannsgran | Abies nordmanniana | 15-25 meter | Bløde nåle, oprette kogler |
| Douglasgran | Pseudotsuga menziesii | 20-30 meter | Duftende nåle, kogler med tregrenede dækskæl |
Inden for hver art findes desuden dværgvarianter og hængende former, som er udvalgt i planteskolerne gennem årtier. Et navn som Picea abies 'Nidiformis' dækker en fladtrykt pude på under en meter, og Picea glauca 'Conica' en tæt kegle, der bruger tyve år på at nå tre meter.
Rødgran, Picea abies, kendes på korte mørkegrønne nåle på 1-2 cm og på hængende kogler, der bliver 10-15 cm lange og falder hele af træet. Arten er det klassiske skovtræ i Nordeuropa og det grantræ, de fleste danskere forbinder med ordet gran. I haven bliver den 15-25 meter høj, og rodnettet ligger fladt, så et fritstående træ kan vælte i storm på let jord.
Rødgran er hårdfør, tilfreds med almindelig havejord og hurtig i vækst, når den først er etableret. Som juletræ drysser den til gengæld hurtigst af alle: nålene sidder løst, når træet er skåret, og i et opvarmet rum begynder de at falde efter en uges tid. Vil du have et grantræ, der giver struktur i baghaven og samtidig kan levere grangrene til dekorationer, er rødgran det billigste og mest robuste valg.
Serbisk gran, Picea omorika, passer bedst i smalle haver, fordi den bliver 12-18 meter høj og alligevel kun 2-4 meter bred. Vækstformen er en spids søjle med let hængende grene, der løfter sig i spidserne, og nålene er mørkegrønne foroven med to hvide bånd på undersiden. Arten tåler både kalk, byluft og kompakt jord bedre end de øvrige grantræer.
Serbisk gran er derfor det grantræ, vi peger på til parcelhusgrunde, hvor der ikke er plads til en bred kegle. Den kan stå tre meter fra en terrasse uden at skygge hele eftermiddagen væk, og den skaber en lodret linje i haven, som få andre stedsegrønne planter kan levere. To eller tre eksemplarer i en gruppe virker som et blødt skærmbræt mod naboens indblik.
Blågran, Picea pungens, står som solitær, fordi de stive nåle er blågrå til sølvblå og holder farven hele året, også når resten af haven er brun. Nålene er 2-3 cm og spidse nok til at stikke, hvilket har givet arten dens latinske tilnavn. Væksten er langsom, og et haveeksemplar ender typisk på 8-15 meter efter mange årtier.
Blågran ønsker fuld sol for at udvikle den blå farve, og den trives bedst i veldrænet jord, der ikke står vandmættet om vinteren. Sorterne 'Glauca' og 'Hoopsii' er de kraftigst blå, mens 'Glauca Globosa' er en rund dværg på halvanden meter, som passer i en stor krukke. Et enkelt blågran midt i en græsplæne giver haven et fikspunkt, der ikke forsvinder i november.
Nordmannsgran, Abies nordmanniana, holder nålene længst af alle juletræer, fordi nålene er bløde, brede og fastsiddende, og fordi arten er en ædelgran og ikke en ægte gran. Koglerne sidder oprejst på grenene og går i opløsning på træet, mens Picea-arternes kogler hænger nedad og falder hele ned. Træet stammer fra Kaukasus og bliver 15-25 meter i dansk klima.
Ædelgranerne omfatter også almindelig ædelgran, Abies alba, og den amerikanske nobilis, Abies procera, som er kendt for de blågrønne grene, der bruges til kranse og dekorationer. Fælles for dem er, at nålene har to hvide striber på undersiden og sidder i en flad kam langs grenen. Skal grantræet både være juletræ i december og haveplante resten af året, er nordmannsgran den art, der klarer begge roller uden at drysse.
Sitkagran og douglasgran vokser hurtigst af de grantræer, der bruges i Danmark, med 60-100 cm om året på god jord i etableringsfasen. Rødgran følger efter med omkring 40-60 cm årligt, mens blågran og hvidgran sjældent lægger mere end 15-30 cm på i højden. Dværgvarianterne vokser langsomst og bruger ofte ti år på at nå en meter.
Sitkagran, Picea sitchensis, tåler saltvind og bruges derfor i læhegn langs vestkysten, hvor få andre træer holder til blæsten. Douglasgran, Pseudotsuga menziesii, dufter af citrus, når nålene gnides, og bliver et af de højeste træer i danske skove. Vælger du en hurtigvoksende art til en lille have, skal du regne med at fælde eller topkappe den igen, og topkapning ødelægger den kegleformede silhuet permanent.
Nåletræer i danske haver omfatter ud over gran især thuja, taks, ene, fyr, lærk, cypres og cedertræ. Thuja occidentalis og Thuja plicata er de mest plantede hækplanter blandt nåletræerne, mens taks, Taxus baccata, er den eneste, der villigt skyder igen fra gammelt træ efter en hård beskæring. Lærk skiller sig ud ved at være løvfældende: nålene bliver gule og falder af om efteråret.
Ene, Juniperus, findes både som krybende bunddække på tyve centimeter og som smalle søjler på fire meter, og den tåler tørke bedre end grantræer. Cypres og ædelcypres bruges i klippede former, men de tåler dansk vinterblæst dårligt på åbne områder. Skal du have stedsegrønne nåletræer, der kan klippes til en tæt flade, er thuja og taks bedre valg end gran, mens gran vinder på højde, kogler og fritvoksende form.
Fyrretræ og grantræ er ikke det samme: fyr hører til slægten Pinus, gran til Picea, og forskellen ses tydeligst på nålene. Fyrrenåle sidder to, tre eller fem sammen i små bundter og bliver 4-15 cm lange, mens grannåle sidder enkeltvis hele vejen rundt om skuddet og sjældent overstiger 3 cm. Fyr har desuden en åben, uregelmæssig krone, hvor gran holder den lukkede kegleform langt op i årene.
Forskellen gælder også tømmeret. Massivt grantræ er lyst, let og med små faste knaster, mens fyrretræ optager imprægneringsvæske langt bedre og derfor bruges til trykimprægnerede stolper og terrassebrædder. Plantekasser og pottebænke i massivt grantræ er ubehandlet eller malet fra fabrikken, og de skal have olie eller maling med jævne mellemrum for at holde mange år udendørs.
Pladsen afgør, hvilket grantræ der er bedst: serbisk gran på grunde under 500 kvadratmeter, blågran som solitær i plænen, sitkagran til læhegn og nordmannsgran, hvis træet også skal ind som juletræ. Der findes ingen art, der vinder på alle punkter, og vi hverken kårer en vinder eller henviser til tests, vi selv har afprøvet. Vurderingen bygger på artens sluthøjde, bredde, jordkrav og nålefasthed.
Bruger du de fire spørgsmål nedenfor, ender du hurtigt hos den rigtige art:
Grantræer kan plantes i krukker, hvis potten rummer mindst 40-50 liter, har afløbshuller og er frostsikker, og hvis du vælger en dværgvariant frem for en skovart. Rodnettet på gran er fladt og bredt, så bredden i potten betyder mere end dybden, og afløb i bunden er lige så vigtigt som jorden. Et grantræ i potte udendørs skal vandes hele året, også i frostfrie vinteruger, fordi nålene fordamper vand, selv når jorden er kold.
Krukkedyrkning kræver desuden omplantning hvert andet til tredje år, hvor du klipper de yderste rødder og skifter en tredjedel af jorden ud. Stiller du potten på fødder eller hjul, undgår du, at afløbshullerne stopper til, og at bunden står i vand efter en regnperiode. En stor krukke med et grantræ kan stå det samme sted i mange år og bliver med tiden tung nok til at blive stående i blæst.
Små grantræer til krukker findes især blandt hvidgran 'Conica', rødgran 'Nidiformis' og blågran 'Glauca Globosa', der alle bliver mellem 0,5 og 3 meter. Hvidgran 'Conica' er den mest solgte, fordi den vokser 5-10 cm om året og holder en tæt kegle uden beskæring. Rødgran 'Nidiformis' er fladtrykt som en pude og bruges i lave krukker langs en terrassekant.
Grantræer plantes bedst i september til november eller i marts til april, hvor jorden er fugtig og temperaturen mild. Efterårsplantning giver træet en hel vinter og et forår til at etablere rodnettet, før den første tørre sommer sætter ind. Grantræer med rodklump skal i jorden i den frostfrie del af hvileperioden, mens potteplantede træer kan sættes ud hele året, hvis de vandes trofast.
Undgå plantning i frostvejr og i juli-august, hvor fordampningen er størst og rodnettet endnu ikke rækker ud i jorden. Køber du billige grantræer med klump, skal klumpen holdes fugtig fra planteskolen til hullet, og nettet omkring klumpen skal løsnes foroven, når træet står på plads. Et nyplantet grantræ har brug for 10-20 liter vand om ugen i det første år, mere i tørre perioder.
Dit grantræ skal i et plantehul, der er dobbelt så bredt som rodklumpen og præcis lige så dybt, så rodhalsen ender i niveau med jordoverfladen. Almindelig havejord er tilstrækkelig for de fleste arter, når den er løsnet i bunden og blandet med et par spandfulde kompost. For dyb plantning er den hyppigste årsag til, at et grantræ står stille i flere år.
Trin for trin ser plantningen sådan ud:
Store grantræer til udplantning over to meter bør bindes til en skråstiver det første år, indtil rodnettet holder træet selv.
Gran fungerer som læhegn og klippet hæk i plantafstande på 60-100 cm, men den skyder ikke igen fra gammelt, nåleløst træ. Beskæringen skal derfor holde sig inde i de grønne skud fra de seneste to sæsoner, ellers efterlader du et permanent hul i hækken. Sitkagran og rødgran er velegnet til de høje læhegn på 4-8 meter i det åbne land.
En grantræshæk giver læ hele året, dæmper vindhastigheden op til ti gange sin egen højde og skaber skjul for småfugle. Til gengæld kræver den mere plads i bredden end thuja, og bunden bliver bar med årene, hvis den ikke klippes fra første sæson. Ønsker du en smal, klippet flade i skel, er taks eller thuja lettere at holde end gran.
Sitkagran bruges til kystnære læhegn, fordi nålene tåler saltholdig vind, som svider rødgran og de fleste løvtræer af på få sæsoner. Arten kom til Danmark fra den nordamerikanske vestkyst og trives i de blæsende områder i Vestjylland.
Et grantræ tåler beskæring i de grønne skud, men ikke i gammelt træ uden nåle, fordi gran mangler sovende knopper i den ældre bark. Klipper du ind til bar gren, bliver stedet aldrig grønt igen. Den sikre regel er at afkorte årsskuddene med op til to tredjedele, når de nye skud er blevet faste i slutningen af juni.
Nedre grene kan fjernes helt tæt ved stammen, hvis du vil kunne gå under træet eller så under kronen. Toppen skal derimod stå: kapper du toppen af et grantræ, overtager flere sideskud rollen som topskud, og træet får en bred, klumpet form i stedet for den kegleformede. Døde grene i bunden er normalt hos ældre grantræer og kan skæres af hele året.
Nålene drysser, når træet mister vand hurtigere, end det kan optage, og et opvarmet rum på 21 grader tømmer et skåret grantræ på få dage. Et snit på 2-3 cm af stammens bund lige før opstillingen åbner vedkarrene igen, og en fod med vandbeholder på mindst tre liter holder træet forsynet. Et grantræ indendørs drikker typisk 1-2 liter det første døgn.
Placeringen betyder lige så meget som vandingen: væk fra radiator, brændeovn og direkte sol, og gerne i det køligste rum. Nordmannsgran holder nålene i tre til fire uger under de forhold, mens rødgran begynder at drysse efter en uges tid. Har træet stået udenfor i frost, skal det vænne sig til varmen i et par timer i et uopvarmet rum først.
Massivt grantræ er det mest brugte materiale i plantekasser, pottebænke og planteborde, fordi træet er let, formstabilt og billigt at forarbejde. Grantræ vejer omkring 450 kilo pr. kubikmeter tørt, hvilket er en tredjedel mindre end eg, og det er grunden til, at en plantekasse på 90 cm kan flyttes af én person. Overfladen males eller olieres fra fabrikken i grå, sort, brun, mørkebrun eller naturfarvet, og vidaXL er det mærke, der fylder mest i den del af kategorien.
Ubehandlet grantræ er ikke af sig selv modstandsdygtigt over for råd, og derfor er behandlingen vigtigst for levetiden. Står kassen direkte på fliser med jord op ad indersiden, holder den kortere end en kasse på ben eller hjul med en fiberdug mellem jord og træ. En årlig gang træolie eller en ny gang maling hvert andet til tredje år er den vedligeholdelse, materialet kræver.
Plantekasser med espalier findes i højder fra 90 til 180 cm, hvor selve kassen fylder de nederste 40-50 cm og gitteret resten. Kombinationen bruges til klematis, klatrende roser, humle og køkkenhaveafgrøder som ærter og agurker på en altan eller terrasse. Hjørnemodellen på 40 × 40 × 150 cm er lavet til at stå i et hjørne, hvor to espalier møder hinanden i en vinkel.
Planteborde og pottebænke i massivt grantræ ligger typisk i arbejdshøjde omkring 90 cm med en hylde eller et skab under bordpladen. Modellerne med vask måler omkring 147,5 × 44 × 139,5 cm og har en nedfældet balje til jord eller vand, mens pottebænken med skab på 110,5 × 45 × 124,5 cm lukker om redskaberne. Plantestativer og plantetrapper i tre etager stiller små potter i niveauer og fylder under en kvadratmeter på terrassen.
Plantekasser i grantræ findes typisk i fire grundmål: 40 × 30 × 90 cm, 55 × 29,5 × 110 cm, 75 × 35 × 150 cm og 90 × 35 × 180 cm. Sidste tal i målene er totalhøjden inklusive espalier. Varianterne med hjul er få centimeter højere, fordi hjulene løfter bunden, og de måler eksempelvis 40 × 30 × 97,5 cm og 55 × 29,5 × 117,5 cm. Plantekassen på ben måler 80 × 60 × 80 cm og har en hylde under kassen.
Plantestativer ligger på 97 × 31 × 87 cm uden espalier og 70 × 42 × 115 cm med, og plantetrappen i tre etager fylder 100 × 80 × 78 cm. Målene betyder noget for jordmængden: en kasse på 55 cm i bredden rummer omkring 45 liter jord, mens 90 cm-modellen rummer over det dobbelte. Jordmængden afgør, hvor ofte du skal vande om sommeren, og om der er plads til rødderne på en tomatplante eller et lille grantræ.
Massivt grantræ i plantekasser og pottebænke starter omkring 400 kr., hovedparten ligger mellem 500 og 800 kr., og de største modeller passerer 1.100 kr. Prisen følger først og fremmest træmængden: en plantekasse på 40 cm ligger i den lave ende, mens en pottebænk med vask og skab ligger i toppen. Hjul, espalier og malet overflade lægger hver især til.
Lever du med en enkel kasse uden espalier, får du mest jord for pengene i den nederste tredjedel af prisspændet. I midterlejet får du malede flader, tykkere brædder og hjul eller ben, der holder bunden fri af fliserne. Øverst ligger møblerne med skab, vask eller flere etager, hvor du betaler for funktionen frem for jordmængden. Aktuelle nedsættelser samler vi løbende på siden med grantræ tilbud.
Vælg først ud fra pladsen, dernæst ud fra jorden og til sidst ud fra formålet — den rækkefølge sparer flest fejlkøb. Et grantræ, der er købt til en have med to meters afstand til skel, skal have en sluthøjde og en bredde, der passer til de to meter, og ikke til det, træet måler i planteskolen. Skemaet nedenfor samler de fire beslutninger.
| Beslutning | Sådan afgør du den |
|---|---|
| Plads | Mål afstanden til skel, hus og ledninger, og træk artens voksne bredde fra |
| Jord | Tung, våd lerjord kræver dræn eller en hævet bed; almindelig havejord passer de fleste arter |
| Lys | Blågran ønsker fuld sol, mens rødgran og serbisk gran klarer halvskygge |
| Formål | Solitær, læhegn, krukke eller juletræ peger på hver sin art |
Til plantekasser og planteborde er rækkefølgen den samme: mål pladsen først, vælg derefter jordmængden, og se til sidst på farven. En kasse, der er 15 cm for bred til altanen, kan ikke bruges, uanset hvor godt den ser ud på billedet.
Grantræer købes oftest forkert, når arten når tyve meter i højden og står plantet tre meter fra huset, hvor kronen efter ti år skygger hele facaden. Rødgran, sitkagran og douglasgran hører til på store grunde, ikke i et parcelhusbed. Serbisk gran og dværgformerne er de arter, der giver det samme stedsegrønne indtryk uden at overtage haven.
Fire andre fejl går igen:
Vil du undgå det sidste, koster en rulle fiberdug og et par timers arbejde langt mindre end en ny kasse.
Sorter af grantræer tæller flere hundrede navngivne varianter, hvor de mest udbredte i Danmark er Picea abies 'Nidiformis', 'Inversa' og 'Acrocona', Picea glauca 'Conica' og Picea pungens 'Glauca', 'Hoopsii' og 'Glauca Globosa'. Forskellige sorter af samme art er udvalgt for vækstform, nålefarve eller koglemængde og formeres ved podning. En sort med hængende grene som 'Inversa' bliver kun så høj, som den stok den er bundet til under opvæksten.
Grantræer i Danmark omfatter rødgran og sitkagran som de to mest plantede skovtræer, samt hvidgran, serbisk gran og blågran i haver og læhegn. Nordmannsgran dyrkes på tusindvis af hektar til juletræer, mens douglasgran står i skovene som produktionstræ. Ingen af arterne er oprindeligt hjemmehørende i den danske natur — de er alle indført gennem de sidste par hundrede år.
Et enkelt grantræ sættes bedst i jorden i det tidlige efterår, når jorden stadig er varm og nedbøren er taget til. Marts og april er det næstbedste vindue, og her skal du regne med at vande hele den følgende sommer. Potteplantede træer kan sættes ud uden for de to vinduer, hvis vandingen er på plads.
Bilka fører sæsonbestemte udendørs planter i havecenterafdelingen, og sortimentet skifter fra uge til uge og fra varehus til varehus. Grantræer og andre nåletræer dukker især op i efteråret og op til jul, mens sommerblomster, stauder og krukkeplanter fylder om foråret. Vi hverken fører eller prisovervåger deres varehussortiment, så skal du bruge en bestemt art i en bestemt størrelse, er en planteskole det sikreste sted at spørge.
Store grantræer til udplantning sælges typisk i højder fra 150 til 300 cm med rodklump, og et træ på 250 cm vejer 60-100 kilo med klumpen. Håndtering over to meter kræver to personer og en sækkevogn, og hullet skal graves, før træet leveres. Et stort træ etablerer sig langsommere end et lille, og et grantræ på 80 cm har ofte overhalet et på 200 cm efter fem-seks sæsoner.
Billige grantræer med klump koster mindst i november og december, hvor planteskolerne tager træer op i stort tal, og hvor konkurrencen om kunderne er størst. Rodklump er billigere end pottede træer af samme højde, fordi træet ikke har stået i dyrkningsjord i en beholder i to sæsoner. Hold øje med, at klumpen er fast og fugtig, når træet står i haven.
Et grantræ kan ikke stå indendørs hele året, fordi arten kræver en kold hvileperiode under 5 grader for at danne nye skud næste forår. Et træ i potte kan holde tre til fire uger inde i december og skal derefter ud igen, gerne via et par dage i et uopvarmet rum. Uden hvileperioden bliver skuddene lange og blege, og nålene falder i løbet af foråret.
Et lille grantræ i dværgform til krukke ligger prismæssigt i samme leje som en almindelig krukkeplante og stiger med højden og med, hvor mange år planteskolen har brugt på det. En podet sort koster mere end en frøformeret plante af samme art, fordi podningen er håndarbejde.
Et etableret grantræ vokser 15-100 cm om året afhængigt af arten, hvor sitkagran ligger i toppen og dværgformerne i bunden med 5-10 cm. Det første år efter plantning vokser træet lidt eller intet i højden, fordi al energi går til rodnettet.
Et grantræ sætter de første kogler i 20-40-årsalderen, og hos Picea-arterne hænger koglerne nedad og falder hele af træet, når frøene er modne. Blågran og rødgran er de arter, der oftest bærer synlige kogler i haver. Ædelgraner som nordmannsgran sætter oprette kogler højt oppe i kronen, og de går i stykker på grenen i stedet for at falde ned.
Grantræer giver haven struktur i de fem-seks måneder, hvor alt andet er nøgent, og det er den egenskab, der gør dem værd at give plads. Vælg arten efter bredden frem for efter højden, sæt træet i almindelig havejord i det tidlige efterår, og hold hånden fra det gamle træ, når du beskærer. Så passer det samme grantræ ind i haven mange år frem.
Skal du bruge det byggede grantræ i stedet, finder du plantekasser med espalier, planteborde og pottebænke i massivt grantræ ovenfor, og de aktuelle nedsættelser står samlet under grantræ tilbud. Leder du efter juletræet frem for haveplanten, har vi også grantrae.dk, hvor teksten handler om valg, opstilling og opbevaring af træet til december.
Vi henter data hver dagPriser og sortiment kommer direkte fra 0 danske webshops — ikke fra en manuel liste, der bliver gammel.
Vi efterprøver rabatterneKun et reelt nedslag i forhold til shoppens egen førpris får lov at stå som tilbud.
Du handler hos shoppen selvVi sender dig direkte videre. Prisen er den samme, uanset om du går via os eller ej.